Violinmageren

I "Violinmageren" fortæller Edvard Hoem historien om sin tiptipoldefar, der deltog i Slaget på Reden. Romanen er en historisk-dramatisk og stærk eksistentiel fortælling om Lars, der befandt sig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien. Lars drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han er vokset op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes. Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden. Senere bliver han taget til fange og tilbringer fem år på "Brave" i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner. Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården.