Flugten – Læs historien selv år 1784

""Jeg stikker af. Jeg vil væk, bare langt væk," svarede Laurs med en fasthed i stemmen. "Jeg vil med dig, Laurs," sagde Mads. "Jeg er også… jeg vil heller ikke…" Laurs så alvorligt på sin unge ven. Så lagde han en hånd på drengens skulder og sagde: "Det er ikke til at spøge med, Mads. Det er det ikke." Han tog fat under drengens hagespids og tvang ham til at se sig direkte i øjnene. "Det er slemt nok, at jeg bringer mig selv i unåde. Det skal ikke ske for dig også. Og for øvrigt er det meget lettere at slippe væk alene."" "Flugten" tager os tilbage til stavnsbåndets tid, hvor det ikke var tilladt folk at bevæge sig frit omkring, før de fyldte 40. Laurs vil ikke finde sig i det og beslutter sig for at stikke af. Bag sig efterlader han sin unge ven Mads og pigen Marie, som elsker ham så højt.