Romerne – Antikkens supermagt

Efter seks års krig mod de galliske stammer kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshed konstatere, at endnu en af Romerrigets fjender var knægtet. Næsten en million gallere endte som slaver, og Gallien blev gjort til blot endnu en provins i det voksende romerske imperium. Snart strømmede tonsvis af gallisk korn og umådelige skatteindtægter mod hovedstaden, hvis indbyggere nød godt af de lukrative goder fra provinserne. Alt var forandret, siden forbrydere på flugt havde grundlagt Rom næsten fem århundreder tidligere. Den lille by på de syv høje havde med uimodståelig militærmagt og politisk snilde vokset sig stor, og den romerske republik kom til at herske over et rige, der strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet. Julius Cæsar skulle få år senere blive brutalt myrdet i senatet og den direkte årsag til oprettelsen af kejserdømmet, hvor gale herskere og magthungrende hærførere med tiden sled antikkens supermagt op indefra.